Pris og tilskud 2025


  • Forældrebetalingen er 3.344 kr. pr. måned.
  • Samlet pris for en plads er 11.600 kr. pr. måned.
  • Tilskud fra kommunen er 8.256 kr. pr. måned.
  • Tilskuddet kan variere fra år til år, og prisen reguleres en gang årligt pr. 1. januar.
  • Der betales forud alle 12 måneder om året, og betalingen skal ske uanset fravær, eksempelvis sygdom, ferie, fridage mv.
  • Der ydes søskenderabat for alle børn i både privat og kommunalt dagtilbud - Dette gælder selvom det ene barn passes privat og det andet kommunalt.
  • Der er pasningsgaranti til børnehave selvom dit barn går i en privat pasningsordning.
  • Holbæk kommune yder ikke økonomisk friplads, når man vælger en privat pasningsordning.
  • Min løn dækker ferie, fridage, pension og sygdom, samt alle måltider, legetøj, masser af ture ud af huset, barnevogn med madras, dyne, betræk og lagen og godkendt sele og myggenet til at sove lur i.


 

Sådan gør du


  • For at få en plads hos mig så skal du kontakte mig så tidligt som muligt for at blive skrevet op. Du kan blive skrevet op, allerede når du er blevet gravid.
  • Opskrivningen forgår på den måde at vi sammen udfylder en kontrakt fra kommunens hjemmeside "pasningsaftale mellem privat børnepasser og forældre". Denne kontakt skal sendes til kommunen under "din plads.dk" i forbindelse med at I søger tilskud.
  • Derudover udfyldes Æblelundens kontrakt samt kartotekskort og I vil få udleveret en folder med praktiske aftaler som ligeledes underskrives, en guide angående de mest forekommende sygdomme og en side med  de oftest stillede spørgsmål.
  • Hvis der ikke er en ledig plads kan I blive skrevet på en venteliste. Man ved aldrig om nogen fraflytter kommunen så der alligevel kommer en ledig plads.
  • Tilskuddet fra kommunen skal søges i god tid. Minimum en måned før opstart. Dette gøres via kommunens hjemmeside - Betaling og tilskud | Holbæk Kommune (holbaek.dk).
  • Kommunen udbetaler et tilskud forud for måneden, som overføres sammen med egenbetalingen, ligeledes forud for måneden. Betalingen skal stå på min konto senest den sidste hverdag i måneden før (Husk at sætte overførslen som en straks overførsel da der ellers kan gå flere bankdage før pengene står på min konto, og min løn skal som jeres stå på kontoen sidste bankdag i måneden). Tilskuddet er skattefrit for jer som tilskudsmodtagere, men skattepligtigt for mig som pasningsordning.

Overordnede rammer


  • I skal selv sørge for pasning, når jeg har ferie, på fridage og ved sygdom.
  • I kan kun benytte pasningen i min åbningstid og ikke i ferier, fridage eller ved sygdom.
  • Barnet overgår til børnehave den måned, hvor det fylder 3 år.
  • Jeg modtager ingen gæstebørn. Det er den samme børnegruppe hver dag, hvilket skaber mere ro og tryghed i børnenes hverdag samt mindre risiko for sygdom.
  • Hvis barnet er blevet sygt eller holder en fridag, skal I give besked så tidligt som muligt, så jeg kan tilrettelægge dagen med de børn som er her den pågældende dag.
  • Der er mulighed (men ingen garanti) for vikar ved fravær i forbindelse med læge og tandlæge besøg el.lign. – men ikke ved sygdom.
  • Opsigelsesvarsel er løbende måned + 2 måneder.

  • Har du spørgsmål i forbindelse med opskrivning, priser og eller tilskud så kontakt mig endelig på tlf. 20 69 50 90.

unsplash